Speciale i Taktisk Konflikthåndtering & Kommunikation
Security Concepts er en kursusvirksomhed med speciale i taktisk konflikthåndtering. Vi uddanner personale af forskellig karakter i de mentale og fysiske principper, der gør sig gældende før, under og efter en konflikt.
Kommunikation er altid fysisk og verbal
Vores filosofi er, at mennesket nu engang er mentalt og fysisk på samme tid, og at den fysiske konflikt ikke kan adskilles fra de indledende og efterfølgende kommunikationsfaser. I så fald forbliver det en gråzone, som ingen rigtig ved, hvordan de skal håndtere med den direkte konsekvens, at der træffes taktisk dårlige valg både før, under og efter den fysiske konflikt.
Security Concepts kort fortalt…
- Vi tror på….., at enhver meneskelig interaktion rummer potentialet for en fysisk konflikt, og vi er nødt til at være bevidste om de mest forsvarlige muligheder at håndtere den på. Kan vi det, kan vi også træffe de rigtige taktiske valg i de indledende faser, så den fysiske konflikt ikke opstår.
- Vi taler til….. fagfolk, der ikke kan forlade situationen, men er nødt til at blive på stedet og tackle den på forsvarlig vis. Vores erfaringer viser, at selv de mest banale situationer kan udvikle sig til fysiske konflikter på ganske kort tid.
- Vi er overbeviste om….., at et grundlæggende kendskab til sig selv i en stress-zone og en viden om, at man kan handle taktisk korrekt trods omstændighederne, giver ikke bare indre ro og overblik, men smitter også af på omgivelserne.
- Konflikter er for os ….. en mulighed for at udvikle sig som mennesker. Evnen til at balancere den mentale og fysiske dimension af en konfliktsituation inde i sig selv har en umiddelbar effekt på omgivelserne med det resultat, at konflikten afmonteres, inden den for alvor blusser op.
Security Concepts bruger dermed den fysiske konflikt som afsæt til at give andre et større mentalt overskud og i det hele taget blive mere afbalancerede mennesker i såvel arbejdslivet som privatlivet.
Det er det, vi kalder taktisk konflikthåndtering.